"We do not think ourselves into new ways of living, we live ourselves into new ways of thinking"


                  Richard Rohr

Anbefalinger og udtalelser

"Natur og Eksistens samt Mark får min varmeste anbefaling. Den 5 timers dejlige session i naturen gav mig meget mere end forventet. Jeg blev klogere på mig selv, kom ned i gear og smeltede for en stund sammen med naturen omkring mig.

Det største jeg fik med fra dagen var et guidet kig indad. Dette gav mig en dybere indsigt i en adfærd, jeg har, men som jeg har haft svært ved at forstå, gøre op med og ændre. Jeg står nu med en viden om min adfærd, grunden og en forståelse for den, som gør det lettere for mig at arbejde videre med mig selv og hen hvor jeg ønsker at være. Det er en stor gave.

En meget behagelig og hjertevarm oplevelse. Jeg bruger allerede noget af alt det jeg føler jeg fik med fra dagen i, og som en del af naturen. Jeg glæder mig meget til vi ses igen"

TAK


Betina Juul

Natur & Eksistens

Vores helt bevidste tilvalg i organisationen. Individuel & fællessupervision på Ellested Kvindekrisecenter med naturterapeut og naturen som ramme.


Kæreste Mark,

Du har vores varmeste anbefaling. Din fine intelligente måde at navigerer i vores mønstrer, tematikker og skævheder gjorde os fra den spæde start trygge i relationen.

Du formår at ramme os på alle planer, på en så respektfuld måde og med en overbevisende indlevelse.

Hver og én i personalegruppen føler sig set og spejlet. Og i en fælles samhørighed har vi sammen med dig skabt noget ganske særligt, nemlig en kultur der er båret af rene hjerter og af den smukkeste sårbarhed.

I følelsernes intelligens spinner nu tonen af harmoni organisationen igennem.

Vi mærker hvordan, at vores supervision har fået os til at turde at være tættere på hinanden. Vi har lovet hinanden 100 % ærlighed og i den trygge ramme at du, Mark har skabt for os, gror nu den fineste respekt for hinanden, tillid, og derigennem har vi banet vejen for hver vores potentialer.

Tak Mark, fordi du står ved og spejler os i vores værdier og ønsker for vores fælles fremtid i organisationen.

Med dyb taknemmelighed takker vi dig for, at vi har det fineste samarbejde.

Må vi stå i lyset sammen mange år frem.


Stellah Hansen

Personaleleder, Ellested Kvindekrisecenter.

Ellested, januar, 2023

Jeg var en af de heldige, som var med på turen til Bjørnø og jeg sidder nu med nogle helt fantastiske oplevelser, som faktisk ikke er færdige med at forplante sig endnu.

Jeg er meget taknemmelig for det rum, du skabte Mark, og som gjorde, at vi kom i kontakt med både vores fællesskab og os selv på et eksistentielt plan. Der opstod en dyb kommunikation om livet, værdier og mening og dermed en større bevidsthed om sig selv ved at lytte til de andre og være nærværende i gruppen. Vi brugte både vores krop, sind og ånd, som blev "åbnet" gennem et samspil med naturen og vores sanser.

Intensiteten blev forstærket af bålet, som vi sad rundt om og delte vores oplevelser. Jeg tænker også, det var med til at skabe det helt specielle nærvær, som jeg/vi oplevede, og som efterhånden er et sjælden fænomen, da mobiltelefoner og sociale medier stjæler nærværet og de intense øjeblikke mellem os.

Turen var en fantastisk blanding af alvor, glæde, humor og rørelse, som satte dybe spor...

Tusind tak til dig Mark, som skabte rammerne og guidede os, og til min søde pigegruppe som altid er meget åbne og modtagelige for disse oplevelser og udfordringer.

Af hjertet tak til jer alle!


Mette Fenger

Mr. Russell was my manager at the time (as he was before at the Egely institution) I worked in Stor/Lilleskoven. In my years working with challenged youngsters, I have not met such a passionate, devoted and intellectually well based person or manager, whos insights and professionalisme was a great asset for the clients, the institution and the employees. As good as it gets!!


Danny Petterson
Enterprise ArchitechtEnterprise Architecht

Mit første samarbejde med Mark, var i en situation der krævede fleksibilitet, overblik, høj faglighed og et tæt samarbejde - alle discipliner, som Mark behersker til fulde.Mark skaber hurtigt en tillidsfuld relation, hvor der både er plads til egne idéer og fælles nytænkning.
Jeg føler mig altid tryg i Marks selskab, hvilket er en forudsætning for et godt samarbejde - hvor der også er plads til humor og eksistentielle tanker.
Hvis du har brug for at få faciliteret en proces der er 100% din egen, så tag fat i Mark - han formår fordomsfrit at guide dig ud på en rejse i krop, sind og ånd.
Jeg har fortsat stor glæde af Marks viden og visdom, og vil ikke tøve med at anbefale ham.


Ea Lundsteen Olsen / Lundsteen ApS

Mark er en meget troværdig og ærlig mand som formår at dykke ned i sin opgave.
Mark er en herlig person der står på mål for sine værdiger og har en fantastisk evne til konstruktivt at kigge indad og forholde sig faglig ifht. At få løst sin opgave.


Frank Lund, Direktør i BetterLife85